#hjemmetider i 8.klasse

Apr 3rd, 2020 | By | Category: Det sker

Hello from the other side

Denne artikel er skrevet af Stina, Gustav, Alexander og Matthias fra 8.klasse:

Siden d. 12. marts har vi været nødt til at overholde strenge instruktioner for vores alles sikkerhed. På grund af Corona-virussen har regeringen lukket alle skolerne i Frankrig. Regeringen har taget vores frihed og tvinger os til at blive inde, og vi må ikke have fysisk kontakt med andre. Det betyder, at der er strengt udgangsforbud. På grund af den nye virus har eleverne fra Lycée International et helt anderledes liv.

Gustav keder sig lidt …

Da den franske præsident Macron sagde, at vi ikke længere skulle gå i skole, og at vi skulle blive hjemme, var vi alle meget glade.
Vi tænkte på, at det ville være fantastik, at vi kunne stå senere op, og at vi ikke skulle tage lang transport om morgenen og aftenen. Det vi ikke tænkte på var, at vi stadig har digital undervisning, og vi har endda flere lektier end før. Vi vil heller ikke kunne gå til vores fritidsaktiviteter eller se vores venner.
Der er rigtigt mange gode ting ved at blive hjemme, men man keder sig en del, og tænker meget på, om det bliver bedre, når vi igen skal i skole.

Online undervisning i en topmotiveret 8.klasse

 

Det er meget nyt med digital undervisning i Frankrig. Her skriver man stadig væk i hånden og bruger meget lidt computere. I Den Danske Sektion er det lidt anderledes. Vi bruger computere i næsten hver time og er mere IT-kloge end de fleste franske elever. Vi har nu digital undervisning, og det fungerer perfekt. Selvfølgelig kan man ikke undgå nogle tekniske problemer, men vi plejer som regel at finde ud af det. Som elev i Den Danske Sektion synes jeg, at digitalundervisning i starten var det samme som den normale undervisning, vi havde i skolen til hverdag. Men det blev hurtig meget kedeligt. En af de dårlige ting ved digitalundervisning i Frankrig er, at ikke alle lærere lægger lektier ud på samme platform. Nogle lægger ud på intranet, nogle på Google classroom, og andre sender e-mails ud til eleverne. Det bliver hurtig meget forvirrende. Man kan nemt overse en lektie, og så skal det indhentes samtidig med de mange andre lektier.
Det er snart ferie, og det har vi brug for, fordi vi har arbejdet hårdt. Desværre er vi fortsat lukket inde og må kun gå meget lidt ud.

I denne periode er vi nødt til at blive hjemme og har derfor mere fritid. Vi er hjemme hele tiden, og der er få mennesker tætte på os. Derfor har vi mere tid med vores familie og er mere sammen end før ’hjemmetiderne’. Vi har som sagt mere tid end før, og dermed har vi mulighed for at lave nye ting og lave aktiviteter sammen med vores forældre og søskende.

Matthis hygger i solen

“Jeg tror, at vi kan lære mange ting af denne periode,” fortæller Alexander,  “fx er det hyggeligt for os at være meget mere sammen med vores forældre. De ting, som vi gør sammen nu, kan måske blive til noget, som vi senere vil blive ved med. Lige nu er det godt vejr, så vi har tid til at sidde i vores have og slikke sol.”

Det er vigtigt at bevæge sig!

Hjemmetiden giver os mulighed for at eksperimentere med fx sport. Matthias fortæller, at han havde lyst til at lave mere sport, men han kunne ikke, fordi han ikke havde tid nok pga. skolen. Nu laver han lidt sport hver eneste dag.
Det kan være svært at lave sport indendørs, og hvis man vil løbe udenfor, må det ikke vare mere end 1 time. Der skal man heller ikke glemme at tage sin udgangstilladelse med. Det er rigtigt vigtigt, at vi får rørt os, når vi ikke kan komme ud i længere tid.

Stina får motion

Når vi ikke går i skole, betyder det, at vi ikke kan se nogen som helst bortset fra vores familie. Vi er alle nødt til at have et socialt liv og kunne tale med vores venner. Stina som går i 8. klasse fortæller: ”Jeg savner mine venner, men det kan jeg ikke gøre noget ved. For at holde kontakt snakker vi via Face Time eller Skype og skriver til hinanden på Instagram.”
Der er også nogen, som kommunikerer med vennerne ved at spille online PlayStation.

Gustav er optimistisk

Der er mange ting, som ikke er ligeså gode, som man havde regnet med, når man skal blive hjemme. Det kan være kedeligt, men man skal huske, at hvis det går godt, vil vi om et par måneder kunne se vores venner, og alt vil gå i orden igen.

Op med humøret – #detblivergodtigen fra 8.klasse!

Comments are closed.