9.klasse er ved at få nok af online undervisningen – der kæmpes bravt!

Apr 24th, 2020 | By | Category: Det sker

Der er stadig smil at finde i 9.klasse … trods alt 🙂

Skrevet af elevene i 9.klasse

Alle elever har siden nedlukningen af skolen i uge 12 modtaget fjernundervisning fra både de franske og danske lærere. Heldigvis var der forårsferie i uge 15 og 16, for der var hårdt brug for at komme lidt væk fra skærmen og lave andre ting. Det er dog lidt begrænset, hvad man kan finde på med det rimeligt strenge udgangsforbud her i Frankrig.

I denne tid oplever jeg en obligatorisk karantæne. Vi må ikke tage udenfor vores hjem, på nær hvis der er et nødstilfælde. I stedet for skole har vi online undervisning, som jeg ikke særlig godt kan lide. Jeg oplever, at online timer føles mere lukkede og er ikke lige så produktive som timer i den virkelige undervisning.
Paul

For mig er det hårdt at være hjemme og have online skole. Jeg savner at have kontakt med andre, også selv med nogen, jeg ikke kender. Jeg føler mig lukket inde, og når jeg har online skole, virker det ikke som rigtig undervisning. Skolen er bedre, når man ser sine venner, folk og lærere. Det føles som at være socialt lukket inde.
Det er også meget mærkeligt, at man ikke kan gå en tur uden at have sin udgangsattest. Hvis man ikke har den, så får man en bøde for at gå ud i verden. Det er frustrerende.
Anna

Vi er alle hjemme og har time online. Vores venner kan vi ikke se, og vi kan ikke gå ud, som vi vil.
Nu har jeg fået nok! Den der Coronating skal vi have til at forsvinde så hurtigt som mulig, men mens vi venter, finder vi på tidsfordriv som fx hjemmecykel, puslespil, videospil og læsning.
Jeg har for første gang i mit liv lavet et puslespil med 1000 brikker!
Thorkil 

Skolen er lukket, og vi keder os derhjemme. Siden karantænen startede, har vi været lukket inde foran vores computere for at kunne få undervisning. Internettet virker mere eller mindre. Derfor er det vanskeligt at få alt til at virke, som det burde.
Nu har jeg fået nok, og jeg vil gerne tilbage til skolen for at se mine venner og få en ordentlig og mere effektiv undervisning.
Liv 

 

Comments are closed.