Fra børnehave til studentereksamen
Den Danske Sektion tilbyder en sammenhængende skolegang fra børnehave til 3.g på Lycée International i Saint-Germain-en-Laye tæt på Paris. Her udvikler eleverne deres danske sprog, kulturforståelse og faglige kompetencer, samtidig med at de er en del af et internationalt skolefællesskab med elever fra hele verden.
Sektionen henvender sig til danske og dansk-franske familier, der ønsker en dansk skoletradition med høj faglighed, stærke fællesskaber og internationalt udsyn. Kombinationen af dansk undervisning og en international skolehverdag giver eleverne et solidt fundament – både under deres skolegang i Frankrig og senere i uddannelsessystemet i Danmark eller internationalt.
Vores elever vokser op i et flersproget og multikulturelt miljø, der giver dem udsyn, forståelse og kompetencer til at begå sig i verden.
Margrethe Rønnow, leder af Den Danske Sektion
Top tre-placering
Lycée International i Saint-Germain-en-Laye er placeret blandt Frankrigs absolut bedste gymnasier. I 2026 blev skolen nr. 3 blandt landets offentlige gymnasier og nr. 7 samlet på tværs af offentlige og private gymnasier. Skolens særlige internationale model kombinerer høj faglighed med undervisning i 14 nationale sektioner – heriblandt Den Danske Sektion – og giver eleverne et stærkt fundament for videre uddannelse i Danmark, Frankrig og internationalt.
100 % – bestod studentereksamen i 2025 Ι 98 % – opnåede en mention Ι 40–45 % – fortsætter deres uddannelse i udlandet
Le Figaro, 2026 / Le Courrier des Yvelines, 13. maj 2026
Find

H.K.H. Prinsesse Marie er Den Danske Sektions ærespræsident
Siden 2019 har H.K.H. Prinsesse Marie været ærespræsident for Den Danske Sektion ved Lycée International de Saint-Germain-en-Laye. Hun overtog hvervet efter H.K.H. Prins Henrik, som var sektionens ærespræsident fra 1989. Med sin franske baggrund og sit liv i Danmark repræsenterer Prinsesse Marie på særlig vis mødet mellem dansk og fransk kultur, som også kendetegner sektionens elever og familier. Prinsesse Marie besøgte Lycée International i 2019, hvor hun mødte elever, forældre og medarbejdere. Ærespræsidentskabet viderefører kongehusets mangeårige tilknytning til sektionen og er samtidig et symbol på de stærke bånd mellem Danmark og Frankrig.
Brobyggere
Verden har brug for mennesker, der kan bygge bro. Mellem sprog. Mellem kulturer. Mellem forskellige måder at forstå verden på. I en tid præget af globale udfordringer, teknologiske forandringer og nye geopolitiske spændinger bliver evnen til at samarbejde på tværs vigtigere end nogensinde. På Den Danske Sektion kombinerer vi et stærkt dansk fundament med et internationalt udsyn, så eleverne lærer at navigere i en verden, hvor grænser betyder mindre, men forståelse betyder mere.

Derfor vælger forældre Den Danske Sektion
Vi er glade for Den Danske Sektion, fordi der både er en direkte forlængelse af den danske skolekultur, vi kendte, og samtidig en dør ud til verden via det unikke internationale miljø.
Tanja Bisgaard Bizet, cand.pæd og mor til Viggo, Sif og Lilly
Det særlige FS-track for ikke-fransktalende elever har hjulpet vores børn med at lære fransk i en imponerende fart. Kombinationen af Den Danske Sektion og den franske skole skaber en rigtig god balance
Sofie Stenbøg og Esben Toftdal Nielsen, forældre til Agnes, Laust og Aksel
Onsdag morgen er nem: vores søn springer ud af sengen og gør sig klar til danske børnehave på Lycée International.
Christian Eghoff, seniorspecialist i Verdensbanken og Noahs far



