Grundskolen

En tryg skole med plads til den enkelte

Grundskolen på Lycée International omfatter Primaire (1.-5. klasse) og Collège (6.-9. klasse). Gennem hele skoleforløbet kombinerer eleverne den franske undervisning med undervisning i Den Danske Sektion, hvor undervisningen foregår på dansk.

I de franske klasser følger eleverne undervisningen efter de franske læreplaner. I Primaire undervises de blandt andet i fransk, matematik, historie, naturfag og idræt, mens undervisningen i Collège udvides med flere fag og et stigende fagligt niveau som forberedelse til gymnasiet. Parallelt deltager eleverne i undervisningen i Den Danske Sektion. Her arbejder de med dansk sprog og litteratur, historie og kultur – og i Collège indgår desuden kreative og idrætslige aktiviteter. Den danske undervisning tager udgangspunkt i danske faglige mål og styrker elevernes sproglige, kulturelle og historiske tilknytning til Danmark.

Midt på dagen samles eleverne til frokost i skolens kantine, hvor de også har god tid til at være sammen med klassekammerater fra både den franske skole og de internationale sektioner. For de yngste elever tilbydes desuden pasning efter skoletid.

Grundskolen kort fortalt

Primaire: 1.–5. klasse

Collège: 6.–9. klasse

Dansk undervisning: Dansk sprog, litteratur, historie og kultur

Fransk undervisning: Undervisning efter de franske læreplaner

Skoledag (Primaire): Kl. 8.45–16.15 (onsdag til kl. 12.00)

Skoledag (Collège): Kl. 8.55–16.10/17.05 (onsdag til kl. 12.30)

Frokost: Kl. 12.00–13.30 i skolens kantine

Pasning: Tilbydes i Primaire efter skoletid.