Lycée International

Et internationalt læringsmiljø i særklasse

Lycée International i Saint-Germain-en-Laye er en af Frankrigs mest anerkendte internationale skoler, hvor høj faglighed, flersprogethed og kulturel forståelse hånd i hånd. Skolen dækker hele skoleforløbet fra Grande Section til Terminale (3.g.) og giver familier mulighed for at kombinere en fransk skoleuddannelse med undervisning på modersmålet – i et miljø, hvor eleverne lærer at navigere naturligt mellem flere sprog, kulturer og perspektiver.

Skolen ligger omkring 20 kilometer vest for Paris og er en af områdets mest attraktive byer. Den historiske kongeby er kendt for sit smukke slot, de store parker og den charmerende bymidte med brostensgader, caféer og specialbutikker. Her mødes fransk kultur, historie og hverdagsliv i en afslappet atmosfære, samtidig med at Paris kun er en kort togtur væk. Det gør Saint-Germain-en-Laye til et ideelt sted for familier, der ønsker det bedste fra både storbyen og et trygt lokalmiljø.

Fakta

Beliggenhed: Saint-Germain-en-Laye, ca. 20 km vest for Paris.

Internationale sektioner: 14 nationale sektioner.

Klassetrin: Grande Section (fransk børnehaveklasse) til Terminale (3.g).

Den Danske Sektion: Dansk undervisning fra 1. klasse til 3.g samt dansk børnehave for 3-5-årige.

Dansk-undervisning: 6-8 lektioner om ugen i dansk sprog, litteratur, historie og kultur.

Fransk-undervisning: Eleverne følger den almindelige franske undervisning sammen med deres franske klassekammerater.

Videre uddannelse: Den internationale uddannelse giver adgang til videregående uddannelser i Frankrig, Danmark og resten af verden.

Transport: RER A fra Paris til Saint-Germain-en-Laye med busforbindelse direkte til skolen.

Historie

Da NATO i 1967 forlod Frankrig, overtog den franske stat SHAPE-skolen, som herefter blev omdannet til en fransk statsskole med internationale sektioner. I SHAPE-skolen blev der også optaget elever fra lokale familier, som nu fik lejlighed til at videreføre deres tosprogede skolegang, og nye elever og flere internationale sektioner kom efterhånden til. Lycée International blev i 2005 decentraliseret, hvilket betød, at  primaireskolen og collège herefter blev forvaltet af Yvelines-departementet og Lycée af regionen. Igennem en mere end 70 år lang historie og løbende udvikling er Lycée International blevet til den attraktive og velrenommerede skole, vi har i dag. Fra 2019 til 2022 var skolen igennem et gennemgribende ombygnings-, tilbygnings- og moderniseringsarbejde, som gav elever og lærere bedre rammer for den daglige undervisning og  diverse spændende pædagogiske projekter.