
Optagelsesproces – sådan søger I
Det skal være enkelt at finde ud af, om Den Danske Sektion er det rigtige valg for jeres barn. Derfor begynder optagelsen med en samtale, hvor vi hører om jeres situation og fortæller om mulighederne. Vi hjælper jer gennem processen – fra den første kontakt til skolestart.
1. Tag kontakt. Kontakt os gerne, så tidligt som muligt, hvis I overvejer Den Danske Sektion. I behøver ikke have besluttet jer på forhånd. Vi hører om jeres barn og jeres planer og hjælper med de første spørgsmål om skolegang og optagelse.
2. Samtale og vejledning. Sammen ser vi på barnets alder, skolebaggrund og sproglige forudsætninger og taler om, hvilket klassetrin og skoleforløb der passer bedst. I får samtidig mulighed for at stille spørgsmål og få et bedre indtryk af hverdagen på Den Danske Sektion og Lycée International.
3. Send ansøgningen. Når I er klar til at søge, guider vi jer til de oplysninger og dokumenter, der skal bruges i forbindelse med ansøgningen. Optagelsen sker i samarbejde med Lycée International og afhænger blandt andet af klassetrin og barnets skolebaggrund.
4. Velkommen. Når optagelsen er på plads, hjælper vi jer videre frem mod skolestart, så både elev og familie får en god begyndelse på Den Danske Sektion.
Spørgsmål undervejs? I er altid velkomne til at kontakte os – også hvis I blot overvejer mulighederne og endnu ikke er klar til at søge.