Lycée svarer til gymnasiet og er 2.del af secondaire-klasserne:

  • 2nde = 1.g
  • 1ère = 2.g
  • Terminale = 3.g

På Lycée International går alle gymnasieelever op til en BFI-studentereksamen, baccalauréat français international. Det er en fransk studentereksamen med en betydningsfuld overbygning af nationalfagene dansk, historie-geografi og samfunds- og verdenskundskab (connaissance du monde). Disse tre fag vægtes med 40% af en BFI-eksamen.

Læs mere om BFI

Ugens skoleskema ligger på 30-38 timer, afhængigt af klassetrin og tilvalgsfag med undervisning hver dag fra kl. 8.00 til senest kl. 17.05.

Nationalundervisningen ligger fordelt over hele ugen i moduler à 2 timer: 2 x 2 timers dansk, 2 timers historie-geografi, 2 timers samfunds- og verdenskundskab.

I gymnasiet har eleverne også mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter uden for de fastsatte undervisningstimer som sport, teater, musik, kor m.m.