Udtalelser
“Begge vores børn har haft stor glæde af Den Danske Sektion, der har været et helle midt i det krævende franske skolesystem. Et sted, hvor de har kunnet udvikle sig fagligt og kulturelt med stærke rødder i dansk sprog og tradition. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre balance mellem det franske og det dansk.”
Line Møller-Hansen, event manager hos OECD og mor til Stina og Matt
“Onsdag morgen er nem – vores søn springer ud af sengen og gør klar til den danske børnehave på Lycée International.”
Christian Eghoff, seniorspecialist i Verdensbanken og far til Noah
“Jeg tog 1.g i DDS, mens jeg boede hos en værtsfamilie. Alle lærere og elever er super søde og imødekommende, så selvom at jeg var flyttet alene til Frankrig, følte jeg mig ikke udenfor eller glemt. Jeg blev virkelig dygtig til fransk, og jeg blev også bedre til at studere mere seriøst. Det er nok det år i mit liv, hvor jeg har udviklet mig mest, også socialt.”
Asta Enevoldsen, tidligere elev
Den Danske Sektion

Dansk undervisning med internationale perspektiver
Den Danske Sektion er en del af det internationale skolesamarbejde på Lycée International og tilbyder undervisning i dansk sprog, litteratur, historie og kultur gennem hele skoleforløbet.
Undervisningen følger danske faglige mål og er samtidig tæt forbundet med elevernes hverdag i et internationalt skolemiljø. Det giver en undervisning, hvor nationale og internationale perspektiver naturligt spiller sammen.
Den lille sektion gør det muligt at skabe tætte relationer mellem elever, lærere og familier. Vi lægger vægt på dialog, faglig fordybelse og et læringsmiljø, hvor alle bliver set og udfordret.
Vores ambition er at give eleverne et stærkt dansk fundament og samtidig ruste dem til at tage del i en verden, hvor samarbejde på tværs af sprog og kulturer er en naturlig del af hverdagen.