Skolens biblioteker

To biblioteker står til rådighed for eleverne på Lycée International, BCD for primaire-eleverne og CDI (Centre de Documentation et d’Information) for collège- og lycée-eleverne.

Marianne Dubois Den danske repræsentant på CDI'et

Marianne Dubois
Den danske repræsentant på CDI’et

Hvis du/I har gode og nyere danske romaner, fagbøger eller DVD’er i overskud derhjemme, vil de blive modtaget med kyshånd (bøgerne!) til glæde for vores danske elever.

BCD – primaireskolens bibliotek

BCD bliver benyttet af primaire-eleverne, som også kan vælge at holde frikvarter på biblioteket. De franske og danske klasser besøger jævnligt BCD’et sammen med deres lærere.

CDI – de stores bibliotek

På CDI’et har de større elever fra 6.kl og opefter mulighed for at komme og låne diverse bøger (franske som internationale). Eleverne har adgang til en læsesal med tegneserier samt internationale aviser og uge-månedsblade i de sprog, som er repræsenteret på Lycée. Disse kan læses på CDI’et og lånes med hjem, når de har fået en vis alder. Derudover findes alverdens DVD’er fra alle sektionerne, som elever og lærere også kan låne med hjem.

CDI’et tilbyder ligeledes en læsesal med 12 computere, hvor eleverne har mulighed for at søge på internet, og en aktivitetssal reserveret til diverse pædagodiske aktiviteter.

Marianne Dubois er den danske og trofraste repræsentant på CDI’et. Marianne har læst fransk og kunsthistorie/arkælogi på KUA og Ecole du Louvre. Hendes store fritidsbeskæftigelse er  korsang, cellospil og så naturligvis bøger… Marianne har en søn, der går i gymnasiet.